Her på Hurtigmums.dk finder du opskrifter på alt lige fra dansk øllebrød over afrikansk ugali til indisk dhal. Så faktisk kan du jo godt kalde Hurtigmums.dk for en online kogebog. Men der findes mange andre online kogebøger. Tænd for din computer, søg i søgefeltet, og straks dukker der adskillelige forslag op. Men er de fysiske kogebøger så blevet overflødige? Herunder ser vi på for og imod ved kogebøger – fysiske og online.
Men først lidt om bøger. Tidligere var bøger et adelsmærke blandt akademikere. Havde man bøger – jo flere, jo bedre – var man lærd. Sådan er det ikke mere. I dag er bøger hvermandseje. Og det at eje bøger betyder jo ikke, at man har læst dem og er ekspert på området.
Kogebogens historie
Kommer du i et hjem med mange kogebøger, betyder det dog nok en vis viden inden for området og i hvert fald en stor interesse.
I det 16. århundrede blev den første kogebog udgivet. Før den tid gik opskrifterne fra mund til mund eller nødtørftigt nedskrevet på en lap papir. Der blev ikke udgivet mange kogebøger dengang, sådan en ca. hvert 25-30 år. Udvalget blev dog større med tiden.
I 1600-tallet blev der således udgivet tre danske kogebøger – alle oversat fra tysk. I 1700-tallet kom vi helt op på 14 danske kogebøger. I 1800-tallet udkom der godt og vel 1600 kogebøger, og fra 1900 til og med 1970 blev der udgivet over 1200 kogebøger, og det er næppe nemt at holde styr på antallet i dag. Også fordi der på forskellige websites og -shops ligger et hav af e-kogebøger.
Kogebog eller ej
Ligesom vi udskifter vore cd’er og dvd’er og i stedet streamer film og musik, så læser vi også aviser og bøger på vores tablets, smartsphones og lignende. Det er nemmere at have med på farten – vi har den jo altid med os.
Men stadig er der mange, der finder hygge og ro ved at have en bog mellem hænderne, dufte den, bladre i den og se den ligge på natbordet.
Det samme er det med kogebogen. En kogebog du kan slå op i, bladre i, tage med i køkkenet og have liggende på køkkenbordet, mens du kokkerere, er nu engang en anden oplevelse end at se opskriften på din smartphone.
Der er da også mange af de besøgende på Hurtigmums.dk, der vælger at printe opskrifter ud – sikkert til brug i køkkenet.
For nogle er det dog også uoverskueligt at søge opskrifter på nettet. Netop fordi du får så mange resultater. Prøv for eksempel at søge på ’ovnbagt laks’, og se, hvor mange forskellige opskrifter der dukker op – bl.a. vores egen ’laks i ovn’.
Der er noget nemme at overskue i kogebogen. Den har i reglen én opskrift og foreslår måske en enkelt eller to varianter.
Kogebøger er som regel også målrettet inden for emne – dansk mad, diætmad, salater, svinekød, desserter, hverdagsmad, sund mad, grillmad osv. Så er det nemt at hente den kogebog i reolen, som lige omhandler den slags mad, du vil lave i dag og finde inspiration.
Til gengæld kan en online kogebog udvikle sig og indeholde nye opskrifter, hver gang du kigger i den.